Nu ved vi endelig mere om de dyreste enkeltsager på socialområdet.

Der er 1.676 borgere, som koster 2 millioner kroner i deres bo- og dagtilbud årligt. Samtidig er 61 procent af dem relativt unge - nemlig under 35 år.

Det kan man læse i den store afdækning af botilbudssager over 2 millioner, som Komponent og Kommunernes Landsforening (KL) netop har offentliggjort. Den finder du her.

Bemærk: Sagsscreeningen omhandler sager, hvor borgerne pr. 1. oktober 2022 var i et botilbud og efter serviceloven samlet set koster 2 millioner (eller derover) årligt for deres bo- og dagtilbud. Statsrefusionen er ikke medtaget.

En af grundene til, at botilbudsområdet er interessant, er fordi det særligt er det område, der driver udgifterne på det specialiserede socialområde.

Udgifterne til de 1,676 borgere, der hver især koster mindst 2 millioner i deres bo- eller dagtilbud, er samlet set på ca. 4,9 milliarder kroner.

Det betyder, at udgifterne til gruppen udgør 17,3 procent af de samlede udgifter til bo- og dagtilbudsområdet, da de samlede udgifter i 2022 var på 28,4 millioner kroner.

Afdækningen kommer også med eksempler på, hvordan borgerne i gruppen kunne se ud. Her er der tale om borgere, der har væsentlige og varige funktionsnedsættelser af betydeligt omfang.

Eksempelvis kan det være en mand med udviklingshæmning og lettere til moderat grad af mental retardering, der siden sit 12. år har været på botilbud på grund af multiple tvangshandlinger. Den pågældendes adfærd er gennem årene blevet mere udadreagerende, truende og seksuelt grænseoverskridende.

Mange af borgerne er unge

Der er en stor variation kommunerne imellem, når det kommer til antallet af botilbudssager, der koster over 2 millioner om året.

De kommuner med flest sager har mere end fem gange så mange, som dem der har færrest sager.

Gennemsnittet er 0,5 sager pr. 1.000 indbyggere mellem 18-66 år.

Generelt finder afdækningen flere kommunale forskelle. Men der er også en række fund, der går igen, når det kommer til de dyre enkeltsager.

Resultater om borgerne:

Resultater om tilbuddene:

Ingen sammenhæng mellem socialøkonomisk index og dyre enkeltsager

I afdækningen af de dyre enkeltsager har man også lavet tre sammenhængsanalyser.

Den første analyse viser, at der ikke blev fundet nogen sammenhæng mellem antallet af dyre sager i den enkelte kommune og så deres socialøkonomiske index. Det socialøkonomiske index dækker over objektive kriterier, der indikerer, om en kommune er socialt udfordret.

Derefter blev der set på kommunestørrelse. Havde større kommuner af forskellige grunde bedre forudsætninger for at sikre billige tilbud? Her var der dog heller ingen statistisk sammenhæng.

Den sidste sammenhængsanalyse afdækker, i hvor stor grad særligt dyre sager påvirker den samlede økonomi på området - og dermed kommunens styrings- og handlemuligheder. Derfor har man set på sammenhængen mellem nettodriftsudgifterne til borgere i botilbud og antallet af dyre enkeltsager.

Her var der heller ingen sammenhæng. En kommune kan godt have relativt få dyre enkeltsager og alligevel relativt høje udgifter til botilbudsområdet og omvendt.