Sådan har din kommunes udgifter til botilbud udviklet sig

Udgifterne til botilbuddene står for næsten 70 procent af udgiftsudviklingen på det specialiserede voksenområde. På trods af det er der store kommunale forskelle. Se din kommune her.

Udgivet: 01/06/2023

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Næsten 70 procent af opdriften på det specialiserede voksenområde skyldes botilbuddene.

Det dækker både over midlertidige og længerevarende ophold samt botilbudslignende tilbud.

Udgifterne til botilbudsområdet er steget med 9 procent fra 2018 til 2021. I samme periode er antallet af helårspersoner med ophold på botilbud steget med 3 procent.

Konsekvensen er, at enhedsudgiften til botilbud er steget med 6 procent i perioden.

Læs også:
Overblik: Her er de store udfordringer ved botilbudsområdet

På landsplan var de gennemsnitlige udgifter til botilbud 5.900 kroner pr. indbygger i alderen 18-64 år i 2021.

Der er dog betydelige variationer i udgifterne mellem kommunerne – fra omkring 4.000 kroner pr. indbygger til 8-10.000 kroner pr. indbygger.

I 17 kommuner stiger de absolutte udgifterne til botilbud, mens udgifterne falder i 19 kommuner - Læsø er udeladt.

Bemærk: Stigningen eller faldet er i mange kommuner begrænset.

I samtlige regioner er der en overvægt af kommuner med stigende udgifter, men samtidigt også kommuner, hvor udgifterne er uændrede eller faldende.

Dog kan man konstatere, at den procentvise udvikling i udgifterne til botilbud er størst i kommuner på Vest- og Sydsjælland, på Lolland Falster og i dele af Vest- og Østjylland.

I Københavns Kommune, kommunerne omkring og nord for København er udgifterne faldende eller svagt stigende.

Der er ingen sammenhæng mellem kommunestørrelse og den procentvise udvikling i udgifterne til botilbud. Samtidigt er der ingen umiddelbar sammenhæng mellem, hvor mange kommunale pladser til botilbud, der er i kommunen, og den procentvise udgiftsstigning, kommunen oplever.

Du kan læse meget mere om emnet her.
null

Sidst opdateret: 09/06/2023 - 09:57

Temaer: Det specialiserede socialområde

Emner: Socialøkonomi, Det specialiserede socialområde

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]