Det bliver et afgørende efterår for socialområdet, hvor regeringen vil forsøge at lande en aftale om en specialeplan, og Tranæs-udvalget vil præsentere flere anbefalinger, som KL (Kommunernes Landsforening) og regeringen skal drøfte.

Hvis vi starter med specialeplanen, har den været længe undervejs. Først skulle man afvente evalueringen af det specialiserede socialområde, der gentagende gange var forsinket.

Da den så endelig kom, lykkedes det ikke den daværende socialminister Astrid Krag (S) at lande en aftale før Folketingsvalget i 2022.

Nu er ministeren en anden, men opgaven den samme. Og der er flere grunde til, hvorfor det er nødvendigt at lande en aftale.

For det første står der en lang række af utålmodige organisationer, borgere og pårørende, der bare har ventet på den specialeplan i flere år. Men det er ikke den eneste motivationsfaktor.

Der er nemlig afsat årlige penge på finansloven - hele 100 millioner, der skal bruges på specialeplanen, men som indtil den lander må gå til noget andet.

Sidst gik pengene eksempelvis til julehjælp.

Ved SSA-reserven afsatte Folketingets partier derudover 61 millioner til rammerne for opfølgningen af specialeplanlægningen. En specialeplanlægning der ikke findes endnu.

Med andre ord vil det blive rigtig pinligt, hvis ministeren ikke lander en aftale om specialeplanen i efteråret.

Derfor peger kilder i regeringspartierne også på, at det er nødvendigt for ministeren at lande en aftale dette efterår.

Socialminister Pernille Rosenkrantz-Thiel har dog den fordel, at hun er minister for en flertalsregering. Så hvis hun som sin forgænger ikke kan få opbakning, kan hun bare gennemføre specialeplanen sammen med resten af regeringen. Der er ingen forlig, der binder hende.

Tranæs fortsætter også

Et andet spor på det specialiserede socialområde er Tranæs-udvalget. Udvalget fortsætter sit arbejde året ud og vil også offentliggøre flere rapporter om økonomistyring på socialområdet.

Allerede nu vi ved, at regeringen og KL har aftalt at mødes og arbejder videre med anbefalingerne.

I økonomiaftalen for 2024 står der:

"Regeringen og KL noterer sig, at ekspertudvalget har fremlagt en række pejlemærker, der skitserer ekspertudvalgets ambitioner på området og det videre arbejde i spor 1. Samtidig arbejder ekspertudvalget i efteråret 2023 videre med øvrige anbefalingsspor omhandlende forebyggelse, fokus på kerneopgaven, viden om hvad der virker samt progression for borgeren. Ekspertudvalget afleverer deres endelige anbefalinger ved udgangen af 2023. Regeringen og KL er enige om at drøfte anbefalingerne, når disse foreligger."

Det bekræftede KL's formand Martin Damm til pressemødet:

"Der er seks af dem (Tranæs-udvalgets anbefalinger, red), der skal omsættes i lovgivning - det står i aftalen - og vi kigger frem og venter på de næste fem - det er vi også enige om, og mødes når de kommer."

En balancegang mellem økonomi og faglighed

Det vil altså sige, at selvom regeringen går og arbejder med en specialeplan - som socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil tidligere har omtalt som guldstandarder, så er der stadig fuld gang i arbejdet for mere økonomistyring - og hvordan økonomi kan få lov at fylde ligeså meget som faglige hensyn.

Kombinationen af de to spor kan give regeringen udfordringer - særligt når det kommer til kommunikationen. For når specialeplanen på den ene side har fokus på øget faglighed og færre kommunale forskelle, mens Tranæs-udvalget på den anden har fokus på økonomistyring og muligheden for lokalt at fastlægge sit eget serviceniveau, hvad skal man som borger så forvente?

Og hvad skal man med en specialeplan, hvis regeringen laver aftaler med KL om, at kommunerne må vægte økonomien ligeså højt som fagligheden?

Flere kilder i regeringspartierne er dog fortrøstningsfulde. De mener, man sagtens kan have flere bolde i luften på samme tid, og at regeringen bør samtænke specialeplanen med Tranæs-udvalget.

Det er dog nok lettere sagt end gjort - for hvor det ene spor lægger op til bedre service, gør det andet spor det modsatte.

Alt tyder derfor på, at det bliver et afgørende efterår på det specialiserede socialområde.