"Der, der ofte sker, for mennesker med handicap er, at lægen siger, det formentlig er handicappets skyld, borgeren har ondt i maven," siger Thorkild Olesen, landsformand for Danske Handicaporganisationer.

"Der, der ofte sker, for mennesker med handicap er, at lægen siger, det formentlig er handicappets skyld, borgeren har ondt i maven," siger Thorkild Olesen, landsformand for Danske Handicaporganisationer. - Foto: PR-Foto

Danske Handicaporganisationer vil bekæmpe ulighed i sundhed

Når borgere med handicap går til lægen, kommer det ofte til at handle mere om handicappet, end hvad de fejler. Det mener Danske Handicaporganisationer, der præsenterer et nyt sundhedsudspil.

Udgivet: 22/08/2023

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Danske Handicaporganisationer (DH) går nu til kamp mod ulighed i sundhed. Organisationen har netop præsenteret et nyt sundhedsudspil, der består af 30 initiativer, som skal sikre bedre forhold for borgere med handicap i sundhedsvæsenet.

"Vi har fremlagt det her udspil, fordi vi mener, ulighed i sundhed også handler om mennesker med handicap. Vi synes, mennesker med handicap bliver overset sammenlignet med alder, økonomisk indkomst og lignende emner, når man diskuterer ulighed i sundhed," siger Thorkild Olesen, der er DH's formand, til NB-Social.

Ser man på tallene er der også en række udfordringer. Mennesker med udviklingshandicap eller psykisk sygdom dør 15 til 20 år tidligere end den øvrige befolkning. Samtidigt siger syv ud af ti personer med handicap, at de selv skal være medicinske eksperter for at

undgå fejlbehandling, viser en undersøgelse fra DH.

Faktisk siger næsten halvdelen i undersøgelsen, at deres nye symptomer fejlagtigt er blevet tilskrevet en kronisk sygdom, de allerede havde i forvejen.

Det billede kan Thorkild Olesen godt genkende:

"Der, der ofte sker, for mennesker med handicap er, at lægen siger, det formentlig er handicappets skyld, borgeren har ondt i maven," siger Thorkild Olesen og fortsætter:

"Hvorimod hvis du ikke har et handicap, så ville man se på, hvorfor er det, du har ondt i maven."

En anden udfordring, som Thorkild Olesen peger på, er at mange mennesker med handicap er på overførselsindkomst, hvilket gør det svært at købe medicin, da den ofte er dyr.

"Vi håber jo på at opnå, at mennesker med udviklingshandicap ikke dør 20 år før alle andre. At man kan komme til en praktiserende læge, speciallæge eller på sygehuset og blive mødt som patient på lige fod med alle andre. At uligheden i sundhed bliver mindre."

Handler om at forebygge

Udspillet indeholder 30 konkrete forslag. Thorkild Olesen peger selv på tre, som ifølge ham vil få afgørende betydning. Det er:

1. Flere skal have adgang til sundhedstjek

2. Læg loft over al egenbetaling på lægeordineret sundhedsbehandling

3. Indfør særlig adgang og mere tid hos lægen for mennesker med særlige behov (inspireret af Grenås stjernepatienter)

Du kan læse samtlige forslag her:

Læs også:
Fakta: Her er DH's 30 forslag

Man taler meget om, at sundhedsvæsenet er sandet til. Er sundhedsvæsnet overhovedet et sted, hvor det kan lade sig gøre at gennemføre de her forslag?

"Vi har jo eksempler på, at hvis man havde taget en borger med handicap alvorligt i tide, så var det ikke endt med, at borgeren skulle igennem et kræftforløb," siger Thorkild Olesen og fortsætter:

"For mig er det her et spørgsmål om at forebygge og hjælpe med at sikre, at vi faktisk ikke behøver at blive tunge patienter, der belaster sundhedsvæsnet meget. På den måde tror jeg, det kan blive en aflastning af sundhedsvæsnet."

Selvom man ofte taler om mangel på medarbejdere i sundhedsvæsnet, føler Thorkild Olesen sig overbevist om, der er nok medarbejdere til at realisere forslagene.

"Jeg tænker sådan set, der er penge i det her for samfundet, og spørgsmålet er, om vi har råd til at lade være med at gøre det."

Han peger blandt andet på, at man vil kunne forebygge, folk forlader arbejdsmarkedet ved at lave en ordentlig rehabiliteringindsats.

Sidst opdateret: 22/08/2023 - 12:11

Emner: Danske Handicaporganisationer

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]