Tidligere på måneden genåbnede socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil debatten om magtanvendelsesreglerne, da de skal genbesøges her i efteråret.

"Hvor mange døre skal der være lås på, hvis en beboer er voldsom? Hvornår må man åbne ind til en borgers private hjem? Hvornår er aflåsning et udtryk for manglende ressourcer, og hvornår er det et udtryk for helt relevant beskyttelse af alle til stede?" spurgte ministeren og fortsatte:

"Er det bedre og mindre indgribende for en borger med behov for overvågning at have et kamera i soveværelset, end at der sidder en person i soveværelset - altså hvis borgeren ikke selv er i stand til at sige til og fra?"

NB-Social spurgte Danske Handicaporganisationers (DH) formand Thorkild Olesen, hvordan DH forholder sig til det kommende genbesøg.

"Vi har jo en bunden opgave, fordi det ligger i lovkomplekset," siger han og understreger, at DH går til opgaven med et åbent sind.

Han understreger dog, at DH ikke vil se, der kommer forringelser for borgere med handicap.

"En rød linje for os er, hvis man vil ændre på magtanvendelsesreglerne med et økonomiske sigte," siger Thorkild Olesen og fortsætter:

"Vi står på tærsklen til, at regeringen skal give en undskyldning for, hvad der er sket fra 1959 til 1980 i særforsorgen, så vil jeg jo gå ud fra, de lærte af de fejl, der skete der, og ikke ændrer magtanvendelsesreglerne, så der er nogle, der skal give en undskyldning om 50 år."

Derfor går Thorkild Olesen ud fra, at nu der skal ses på magtanvendelsesreglerne, så husker politikerne også, hvorfor der er regler for, hvordan man skal anvende magt.

Fakta om magtanvendelse:

Servicelovens afsnit VII indeholder regler om magtanvendelse og andre indgreb over for voksne med betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne.

Grundlaget for servicelovens bestemmelser om magtanvendelse og andre indgreb i den personlige selvbestemmelsesret over for voksne er respekten for individets integritet uanset den enkeltes psykiske funktionsevne. Retligt er udgangspunktet derfor principperne om den personlige friheds ukrænkelighed og om retten til privatliv.

Det overordnede formål med bestemmelserne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten er at begrænse magtanvendelse mest muligt. Derfor skal de indgreb, der lovligt kan iværksættes, være absolut nødvendige for at varetage den pågældendes omsorg, sikkerhed eller værdighed eller for at undgå personskade og/eller tingsskade.

At indgrebet skal være absolut nødvendigt betyder også, at det ikke må anvendes, hvis en mindre indgribende foranstaltning vurderes at være tilstrækkelig til at varetage borgerens omsorg.

Kilde: Social-, Bolig- og Ældreministeriet.