Selvom kommunerne er pressede på økonomien på det specialiserede socialområde, så kan der altid gøres noget for at frigøre midler.

Det mener Kasper Riedl, der er direktør og indehaver af RIEDL&Co, som er et konsulentfirma med specialiseret viden om indkøb på det socialfaglige område.

Han har nemlig aldrig været i en kommune, hvor der ikke var mulighed for at gøre noget på det specialiserede socialområde, der kunne frigøre ressourcer.

"Kommunerne kan være udmærket til at følge op på økonomien - forstået på den måde, at de undersøger, om der er penge nok. Hvor mange har vi, og hvor mange bruger vi? Detaljerne herunder er ofte meget få. Har de styr på deres moms? Hvad får de i deres kontrakter?" siger Kasper Riedl til NB-Social og fortsætter:

"Min påstand er, hvis kommunerne indgår 100 kontrakter med leverandører på det sociale område, så vil de 80 af dem være indgået på nogle kontrakter, som er hullet som en si – i bedste fald."

Ifølge Kasper Riedl ved kommunerne for eksempel ofte ikke, hvad de får af ydelser, hvor mange timer de får, samt hvad der er indeholdt i de kontrakter.

Mange kommuner bruger dyre leverandører på børne- og familieområdet

Et konkret område, som Kasper Riedl peger på, er børne- og familieområdet. Her bruger mange kommuner leverandører, der koster mange penge. Ifølge Kasper Riedl vil kommunerne kunne finde mange billigere og bedre løsninger.

"Kommunerne vil også finde mange eksempler på, hvor de burde - måske ifølge en kontrakt eller aftale - give eksempelvis 10.000 om måneden for en indsats, de køber. Men hvis de holder det op imod, hvad de reelt har betalt på deres faktura, så er det måske betalt både det dobbelte og det tredobbelte."

Ifølge Riedl opstår der problemer, fordi dem, der betaler regningerne, ofte ikke er dem, der indgår kontrakterne.

"Det er ofte noget med, at siloerne lever uafstemt med hinanden, og at de oftest ikke taler sammen eller taler samme sprog," siger Kasper Riedl, der oplyser, at hans konsulentfirma ofte agerer som tolkeservice i den situation.

Se andre steder end § 108

Mange kommuner er meget fokuseret på de længerevarende botilbud - Servicelovens paragraf 108 - da det er et meget tungt udgiftsområde. Men det er ofte det forkerte sted at kigge eller for snævert, da der er andre poster, hvor man kan finde næsten ligeså mange penge.

Det er ikke fordi, kommunerne ikke kan gøre noget ved området, det er bare meget vanskeligt og en længere proces.

"Man tænker, der er der, vi bruger flest penge, hvor vi kan gøre mest. Men sådan er det ofte ikke."

Tidligere har Riedl siddet i Københavns Kommunes Socialforvaltning. Her frigjorde de blandt andet mange ressourcer ved at kigge på nogle af de timebaserede, forebyggende indsatser på børneområdet.