
Enhedslistens Rosa Lund er stærkt bekymret og vil nu indkalde socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil i samråd. - Foto: Befunky: Pernille Rosenkrantz-Theil: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix (arkiv) Rosa Lund: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (arkiv)
For tredje gang kan borgere med handicap risikere at gå glip af 100 millioner
Der er årligt 100 millioner på finansloven afsat til specialeplanlægning. Det er usikkert, om planen kan nå at blive lovbehandlet i efteråret. Enhedslisten indkalder nu ministeren i samråd.
Udgivet: 22/08/2024
Tiden løber på det specialiserede socialområde, hvor afsatte midler til en specialeplan endnu engang kan risikere at gå til noget andet end specialeplanen.
Det ville i så fald ske for tredje gang, da der siden finansloven for 2022 årligt har været afsat 100 millioner på finansloven til en specialeplan.
Enhedslistens handicapordfører Rosa Lund finder det kritisabelt.
"Det er under al kritik og meget, meget mærkeligt, når man tænker på, hvor lang tid Pernille Rosenkrantz-Theil (S) egentlig har haft," siger hun til NB-Social.
Tilbage i foråret gav Rosenkrantz-Theil ellers udtryk for, at hun håbede på, specialeplanen kunne lovbehandles i efteråret.
"Jeg har en forventning om, at vi kan lovbehandle forhåbentlig i efteråret," sagde hun til et samråd i socialudvalget.
I sidste uge kunne NB-Social så offentliggøre tidsplanen for forhandlingsrækkefølgen af initiativerne fra rammeaftalen på handicapområdet. Her kunne man se, at specialeplanen ikke stod først for.
Derudover kunne NB-Socials kilder fortælle, at det efter sigende er meningen, at der skal lande en politiske aftale om en specialeplan før jul. Det ville dog ikke være muligt at lovbehandle den plan før årsskiftet.
Udfordringen er, at pengene ikke kan udbetales, før specialeplanen er vedtaget.
"Der er her tale om 100 millioner, der skal bruges på landets allermest udsatte borgere," siger Rosa Lund og fortsætter:
"Der er tale om borgere, hvor vi ugentligt hører historier om mennesker med handicap, som bliver ladt i stikken, ikke kan få den nødvendige hjælp, eller som bliver glemt på bosteder."
Rosa Lund undrer sig, da partierne bag finansloven for 2022, der afsatte millionerne til specialeplanen, var relativt langt i forhandlingerne med daværende socialminister Astrid Krag (S) om en udmøntning af midlerne.
"Det har den nuværende socialminister så valgt at smide i skraldespanden, og det er jo lidt mærkeligt, for hvis hun gerne ville gøre det her hurtigt, kunne hun jo bare finde det arbejde frem igen."
Rosa Lund har nu tænkt sig at indkalde ministeren i samråd for at høre mere om, hvad der sker med specialeplanen, og hvad der skal ske med midlerne fra finansloven.
Få et overblik over, hvorfor pengene stiger i faktaboksen nederst.
Julehjælp og efteruddannelse
Det er som bekendt ikke første gang, at finanslovsmidlerne afsat til specialeplanen ikke gik til den. Ligesom at ministeren har været i flere samråd om emnet.
Første gang var i 2022. Her blev nogle af pengene i stedet brugt til akut julehjælp.
Efterfølgende blev social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Thiel kaldet i samråd.
Dengang sagde hun:
"Det var faktisk fordi, de forhandlinger (om specialeplanlægningen, red.) ikke blev afsluttet, at de penge stod og blinkede op mod årsskiftet. Det vil sige, det var et spørgsmål om, om pengene skulle ryge tilbage og ikke blive udmøntet overhovedet, eller om vi skulle findes noget andet at bruge dem på for det år."
Hun understregede dog, at pengene stod der i 2023, hvor de ville kunne gå til specialeplanen.
"Det vil sige, der er igen penge i år til området. Og det vil sige, det var et spørgsmål om - hvis man må være så fri at sige - om pengene skulle falde tilbage i den store kasse, eller om vi skulle bruge dem til noget andet fornuftigt, nu hvor det ikke var lykkedes at lande en aftale inden valget, og der derfor ikke var lovhjemmel til at udbetale dem til specialeplanlægning, for det lå der jo simpelthen ikke aftale og lovgivning omkring."
Men i 2023 gik pengene i stedet til uddannelse og efteruddannelse af medarbejderne på det specialiserede socialområde.
Regeringen afsatte 63 millioner til uddannelse og efteruddannelse af personalet på det specialiserede socialområde. Midlerne blev afsat til professionshøjskolerne, der skulle udvikle og afholde efteruddannelse til medarbejdere i de sociale tilbud.
Det var et projekttilskud, der løber i årene 2024-2028.
Derudover afsætter regeringen 28,2 millioner kroner til Den Sociale Investeringsfond. 15 af dem kommer fra midlerne til specialeplanlægningen. De resterende 13,2 millioner er ubrugte midler fra Udviklings- og Investeringsprogrammerne på socialområdet i 2023.
Her kommer pengene fra
På finansloven for 2022 afsatte aftalepartierne 45 millioner årligt til opfølgningen af evalueringen af det specialiserede socialområde. Derudover fandt den daværende socialdemokratiske regeringen yderligere cirka 30 millioner årligt ved interne omprioriteringer på socialområdet.
Samtidig blev aftalepartierne enige om at afsætte yderligere 25 millioner kroner årligt til opfølgningen. På den måde kom partierne op på 100 millioner kroner årligt og frem til opfølgningen af evalueringen af det specialiserede socialområde.
I forbindelse med fordelingen af SSA-reserven for 2023 til 2026 har et bredt flertal af Folketingets partier afsat en ramme på 60,7 millioner til opfølgning på specialeplanlægningen. Det er derfor, tallene er højere i 2025 og 2026, da der er afsat 4 millioner til 2025 og 56,7 millioner i 2026.
NB-Social har kontaktet Social-, Bolig- og Ældreministerieret for at høre, hvad ministeren vil gøre for at sikre, at de 100 millioner denne gang gik til specialeplanen. Ministeriet er ikke vendt tilbage før deadline.
Sidst opdateret: 22/08/2024 - 10:11














































