Flere penge, færre regler og bedre rammevilkår via Tranæs-udvalgets anbefalinger. Det er, hvad borgermester i Viborg samt formand for KL's socialudvalg, Ulrik Wilbek peger på, når han skal komme med løsninger på udfordringerne på det specialiserede socialområde.

"Udgifterne på det specialiserede socialområde er steget igen med to milliarder i år. Vi er i hvert fald 4,5 milliarder bagefter siden 2018," siger Ulrik Wilbek til NB-Social og fortsætter:

"Jeg kan ikke forstå, at regeringen ikke bare en gang for alle - når man nu har råderummet - giver de 4 milliarder til kommunerne, så man kan lukke munden på dem. Så ville vi stå og skulle klare opgaverne, fordi vi havde fået pengene."

Ifølge Wilbek kan kommunerne nu bare afvise kritikken af deres indsats på området med, at det er fordi, de ikke har pengene.

Wilbeks kommentar kommer i forlængelse af en række borgmestre, der har været ude og kritisere regeringen for ikke at give kommunerne nok penge til velfærd.

Dog har regeringen i forbindelse med sit finanslovsforslag tilført yderligere 650 millioner til kommunerne. Samtidigt gennemfører den i forbindelse med økonomiaftalen en række af forslagene fra Tranæs-udvalget.

Ifølge Wilbek er problemet foruden det specialiserede socialområde, at økonomiaftalen ikke tog nok højde for inflationen. Samtidigt skal kommunerne gennemføre besparelser på administrationsdelen, hvor kommunerne skulle finde 700 millioner.

"Der sidder vi nu og prikker dem på skulderne i Viborg Kommune, vi ikke har råd til at beholde længere."

Kommunerne skal se at komme i gang

Ved økonomiaftalen blev der gennemført flere af Tranæs-udvalgets forslag. Og Wilbek kan ved alle forslag se muligheder for omorganiseringer, der ikke gør det dårligere for borgerne, men billigere. Viborg Kommune har også søgt om penge fra lånepuljen til botilbud.

"Vi har regnet os frem til, at vi vil kunne gøre det nogenlunde til halv pris i forhold til mange af de botilbud, vi sender folk ud på."

Derfor mener Wilbek, der bare skal arbejdes videre med Tranæs-udvalgets anbefalinger.

Men Wilbek mener også, at kommunerne bare skal se at komme i gang med de allerede aftalte Tranæs-anbefalinger.

"Vi behøver ikke vente på, nogle fortæller os, hvad vi skal gøre. Vi skal bare gå i gang."

Lovgivningen skal give mening

Wilbek peger også på bureaukratiet og de mange regler på socialområdet - særligt i forhold til magtanvendelsesreglerne.

Torsdag den 7. september kunne NB-Social fortælle, at kommunernes indberettede magtanvendelser var mere end fordoblet fra 2019 til 2022.

"Der ligger nogle ting med lovgivningen og dokumentationer, hvor man tænker, det er simpelthen løgn. Hvem er det, vi gør det her for? Er det for, at vi kan have så mange som muligt ansat i staten, der kan kontrollere det, vi skal dokumentere?" Spørger Ulrik Wilbek og konstaterer, det i hvert fald ikke er for borgeren.

Han mener derfor, der er brug for en justering af reglerne. Fordi der ofte bliver valgt løsninger, der er dyre og dårligere for borgerne.

Derfor er der også store udfordringer med dokumentationen og begrænsningen af velfærdsteknologier.

Wilbek peger på et dokumentationseksempel fra Ikast-Brande Kommune.

"Man skulle lave opgørelser over stofseler og kameraer. Første januar 2023 talte man 336 sider om brug af seler og 341 om brugen af kamera. Det sender man så til socialtilsynet. Lige nu er de oppe på 8.000 sider i forhold til de to ting. Hvem er det, der har brug for det her?"

Wilbek mener, at færre dokumentationskrav og færre regler vil frigøre ressourcer og give mere tid til borgerne.