Viborg Kommune har tre konkrete forslag til at udvide sin botilbudskapacitet.

Viborg Kommune har tre konkrete forslag til at udvide sin botilbudskapacitet. - Foto: René Schütze/Fotograf René Schütze/Ritzau Scanpix (arkiv)

Se Wilbeks tal: Så meget kan Viborg spare ved at oprette interne botilbud

NB-Social er kommet i besiddelse af de tal, som Wilbek refererede til, da han sagde, at Viborg Kommune kunne drive botilbud til den halve pris. Se tallene her.

Udgivet: 14/09/2023

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Hvordan kan det lade sig gøre, at Viborg Kommune vil kunne drive botilbudsområdet til den halve pris, som borgmester Ulrik Wilbek hævdede i et interview med NB-Social?

I interviewet sagde Wilbek følgende:

"Vi har regnet os frem til, at vi vil kunne gøre det nogenlunde til halv pris i forhold til mange af de botilbud, vi sender folk ud på."

Læs også:
Socialområdet presser kommunerne: Wilbek peger på tre løsninger

NB-Social har kontaktet Viborg Kommune for at se beregningerne.

Det viser sig, at det, som Wilbek refererer til, er kataloget: Strategi der medvirker til at bringe socialområdet i budgetbalance - find linket nederst til kataloget i artiklen.

Opsummeret kan man se, at størstedelen af nye borgere bliver visiteret til bostøtte, borgernes støttebehov er steget, den interne kapacitet er underdimensioneret i forhold til kommunens reelle behov samt udgifterne til de eksterne pladser er steget.

Derfor forslår forvaltningen at:

  • Etablering af et nyt længerevarende botilbud i Viborg Kommune
    • Forventet gevinst: Minimum 7.7 millioner i 2027
  • Udvidelse af kapaciteten på Søhuset og omdannelse til døgndækket tilbud
    • Forventet gevinst: 800.000 i 2024, 2.6 millioner i 2025 og 3.3 millioner i 2026
  • Etablering af matrikelløse tilbud – intensiveret bostøtte
    • Forventet gevinst: 270.000 i 2023, 1.6 millioner i 2024, 3.4 millioner i 2025 og 4.7 millioner i 2026

I alt vil kommunen i 2026 have sparet 8 millioner - hvilket er gevinsten, før det nye længerevarende botilbud er etableret.

Det økonomiske udgangspunkt

I Viborg Kommune er der fra 2018 til 2022 sket en stigning i tilgangen af borgere på socialområdet på mere end 300 borgere. De fleste af dem får bostøtte i eget hjem. Det vil sige, at den økonomiske ramme for bostøtten er under pres, men tilgangen er ikke den primære årsag til udgiftspresset på det specialiserede socialområde.

Ser man på støttebehovet i de interne botilbud i samme periode, er der sket en forskydning. I 2022 var 42 færre visiteret til et moderat støtteniveau sammenlignet med 2018, mens antallet af borgere med et omfattende støttebehov var steget med 44 personer.

Når støtteniveauet stiger, stiger udgiften per borger også. Derfor vurderer kommunen, at det er den væsentlige årsag for udgiftspresset.

null

Se vi på den nuværende kapacitet på de interne tilbud er der 400 pladser. 260 af dem er handicappladser, mens de resterende 140 er psykiatripladser.

I 2022 tilkøbte Viborg ca. 150 pladser på eksterne tilbud. 130 af dem var til borgere med handicap. Ifølge analysen peger det på, at den interne kapacitet på Handicap er væsentligt underdimensioneret.

På psykiatriområdet er omkring 20 borgere på eksterne tilbud, men uanset kapacitet vil der altid være borgere, hvis støttebehov nødvendiggør tilkøb af et højt specialiseret eksternt tilbud.

Ser man på gennemsnitsprisen, er den steget mere for en plads på et eksternt botilbud indenfor handicapområdet sammenlignet med gennemsnitsprisen for pladsen på et internt botilbud indenfor handicapområdet.

Det gør sig gældende for både de private, regionale og andre kommuners tilbud.

null

Forslag 1) Etablering af et nyt længerevarende botilbud i Viborg Kommune

Første forslag er at etablere et nyt længerevarende botilbud efter paragraf 108. Bemærk - det kan man gøre uden at bruge lånepuljen fra økonomiaftalen, da man bygger efter almenloven og ikke rammer ind i anlægsrammen.

Det foreslår forvaltningen for at udvide den interne kapacitet på kommunes egne tilbud.

Målgruppen skal være borgere med kognitiv funktionsnedsættelse kombineret med udadreagerende adfærd og/eller misbrug eller dom.

Forvaltningen opererer med fire forskellige scenarier. Her vil de første to have 16 pladser, mens de sidste to vil have 24.

Forskellen handler mest om, hvorvidt der skal være et nybyggeri, eller om man skal bruge et ombygget nedlagt landbrug - det får dog betydning for anlægsudgifterne.

null

Forvaltningen vurderer, der tidligst vil kunne flytte borgere ind i ultimo 2026. Samtidig tages der højde for antallet af borgere, der på det tidspunkt vil være i målgruppen.

Den forventede årlige økonomiske nettoeffekt for scenarierne med de 16 pladser er 7.7 millioner, mens det for scenarierne med 24 pladser er 12 millioner.

Forslag 2) Udvidelse af kapaciteten på Søhuset og omdannelse til døgndækket tilbud

Søhuset er er et botilbud på psykiatriområdet med 17 pladser. Forvaltningen foreslår, at kapaciteten udvides og gradvis omdannes til et døgndækket botilbud, så det i fremtiden kan huse borgere med mere omfattende og komplekse behov for støtte end huset kan i dag.

Ved at udvide den interne kapacitet på psykiatriområdet, så vil flere borgere på eksterne botilbud i fremtiden kunne tilbydes en plads på et botilbud i Viborg Kommune.

Måden forvaltningen vil gøre det på er at tilknytte fire eksisterende boliger, der allerede er placeret i tilknytning til Søhuset. Viborg Kommune ejer allerede i dag boligerne, så der vil ikke være anlægsudgifter forbundet med udvidelsen.

De forventede økonomiske effekter i 2023 til 2026 er:

null

Forslag 3) Oprettelse af matrikelløse tilbud – intensiveret bostøtte

Tredje forslag til at udvide botilbudskapaciteten handler om at oprette flere matrikelløse tilbud. Her skal borgeren modtage bostøtte i egen bolig som et alternativ til ikke-døgndækkede botilbud.

Den bostøtte skal tilrettelægges fleksibelt, så kommunen kan regulere i støtteniveauet, hvis borgeren har behov for mere omfattende støtte i en midlertidig periode.

Det er forventningen, at en borger, der flytter i egen bolig, efter en tidsafgrænset og intensiv periode med botræning vil kunne mestre deres hverdag så godt, at de helt eller delvist kan undvære bostøtten fremadrettet.

Mens kommunen etablerer matrikelløse tilbud, så vil de nuværende ikke-døgndækkede botilbud blive udfaset i takt med, de nuværende beboere flytter derfra.

De forventede økonomiske effekter i 2023 til 2026 er:

null

Se alle katalogets forslag her

Sidst opdateret: 17/09/2023 - 22:33

Emner: Socialøkonomi, Viborg Kommune, Ulrik Wilbek (V), formand for KL's Socialudvalg og borgmester

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]